Udskriv siden

Svømmeklubben Vest Brøndby

Svømmeklubben Vest Brøndby holder til både i Vestbadet og på Nørregårdsskolen i Brøndbyøster.

Svømmeklubben blev stiftet i marts 1958 og består pt. af ca. 800 medlemmer. Svømmeklubbens bestyrelse består af 9 medlemmer, formand, næstformand, kasserer, sekretær, 3 repræsentanter og 2 suppleanter.

Svømmeklubben er medlem af Dansk Svømmeunion, Dansk Idrætsforbund (DIF) og Dansk Gymnastik og Idrætsforbund (DGI).

Svømmeklubbens trænerstab består af seks konkurrencetrænere, 14 skoleholdstrænere samt 10 hjælpetrænere.

Svømmeklubben har undervisning for alle: Vandbasis, Begyndere, Let øvede, Øvede, Juniorhold, Ungdomshold, Familie, Motion samt Konkurrence. Konkurrenceafdelingen består af Eliteholdet, Årgangsholdet og Talentholdet.

For at have en glidende overgang mellem hold i svømmeskolen har klubben indført nogle prøver, der bruges til oprykning på de forskellige hold. Vi kalder prøverne for V-E-S-T prøverne.

Alle svømmeklubbens trænere er veluddannede og ”up-to-date” i deres undervisning. Uddannelsen sker dels på klubbens interne kurser, dels på kurser under Dansk Svømmeunion og DGI. På trænermøder sæsonen igennem holdes alle løbende orienteret om det sidste nye inden for svømning. Alle trænere har selvfølgelig også deltaget og bestået en bassinprøve. Denne prøve fornyes hvert år inden sæsonen starter.