Mikrostævne afholdt 20. marts 2011 var en STOR succes
Af: Lærke Smidt Hansen
96 svømmere fra skoleafdelingen fik en god oplevelse med deres første stævne.
Svømmeklubben Vest Brøndbys mikrostævne 20. marts var en kanon succes. De 96 svømmere fra vores svømmeskole svømmede både ryg, fri, bryst og fly i verdensklasse. Tiden fløj afsted og alle deltagere fik prøvet kræfter med bassinets udfordringer.
Der var diplomer til alle for alle løb. Skulle du ikke have fået dine diplomer med hjem, har din træner det med til næste træning.
Alle tiderne og resultater kan ses HER.
Tak for en dejlig dag!
Hilsen alle trænerne og hjælpetrænerne i svømmeskolen
20.03.2011