Udskriv siden

Vest-svømmer udtaget til stævne i Beograd

Af: Lærke Smidt Hansen

Thomas Olsen skal med det danske årgangslandshold til Beograd 20.-21. juni 2008.

Efter en meget stabil træningsindsats og hårdt arbejde har Thomas Olsen kvalificeret sig i 200m og 400m crawl til et landsholdsstævne for årgangsvømmere i Beograd. Det er kun de 16 bedste danske årgangssvømmere, som kommer med til dette stævne. Så er meget flot af Vest Brøndby (og Thomas) at have en svømmer med i truppen. Den meget flotte udtagelse kom i hus til Grand Prix 3 i Hjørring, hvor Thomas Olsen, Laura S. Hansen og Pernille Mouritzen deltog i det tre dage lange stævne.

Thomas startede stævnet med personlig rekord i 400 fri med tiden 4.16.65, hvilket gav en placering som nummer otte til stævnet. Det er virkelig imponerende, når man ser på hvilke svømmere, Thomas var oppe imod. Da Thomas blev nummer to blandt årgangssvømmerne, gav det en billet til Beograd.

Hans personlige rekord stod også for skud på 800fri om lørdagen, hvor han svømmede tiden 8.49.11.

Thomas Olsen viste med disse tider, hvor store evner han har, og at fremtiden ser meget lys ud ham.

Med ni starter i alt til de tre svømmere, havde Vest Brøndby seks finaler. Så holdkammeraterne Pernille og Laura havde også en super weekend.

Laura S. Hansen deltog i finalen i 200m ryg, hvor det blev til en ottende plads. Løbet viste både Laura og hendes træner, at Laura er på vej tilbage i sin gamle rygcrawl-form, så hun nu vil mestre flere stilarter på højt niveau.

Pernille Mouritzen blev nummer fem i 50 ryg og nummer fire i 100 ryg. Det er flotte præstationer set i lyset af, Pernille har været småskadet frem mod stævnet. Men med høj moral og stor vilje, så fik Pernille kæmpet de flotte placeringer hjem.

 

Tak for en god tur!

Martin

27.05.2008