Udskriv siden

To medaljer til Danish Open

Af: Lærke Smidt Hansen

Vest Brøndby markerer sig til nationalt stævne.

I dagene fra torsdag 31. marts til søndag 3. april blev der afholdt Danish Open på Bellahøj Svømmestadion. Vest Brøndby deltog her med fem friske drenge, som endnu engang fik sat klubben på Danmarkskortet. Det lykkedes nemlig Thomas Olsen (1992) og Oliver Mirkovic (1993) hver at vinde en medalje.

Thomas vandt sølv på 800 meter fri i tiden 8.31.53, hvilket var en personlig rekord. Oliver vandt bronze med tiden 2.25.98 på 200 meter bryst – ligeledes en personlig rekord. Dette er Olivers første nationale medalje, hvorimod Thomas har været at se på præmieskamlen til tidligere mesterskaber også.

Derudover var Vest Brøndby godt repræsenteret i finalerne i hvert afsnit også i form af de tre resterende drenge: Julian Kressner Læbel, Morten Møller Jensen og Søren Holm, som alle fik svømmet nogle hurtige tider.

Stort tillykke til drengene!

08.04.2011