Talentholdet, februar og marts 2007
Af: Mette Hansen
Brøndby SwimCup (24.-25. februar) var det største stævne vi indtil nu har set på Nørregårdsskolen, og talentholdet deltog med god gejst og flotte resultater.
At være til stævne med elite- og årgangsholdet betød, at hele klubbens konkurrenceafdeling overdøvede alle i hallen med kampråb, at der var flere til at heppe (også på tværs af holdene), at talentholdssvømmerne lærte de ældre svømmere at kende og omvendt. Vest Brøndby fik mange medaljer og lavede gode præstationer, og det gjaldt også for talentholdet. Selv Aske, som kom tilbage efter at have været ”sneet inde Jylland”, svømmede nogle gode løb søndag. Alle resultater kan ses på vores hjemmeside, men vi vil gerne fremhæve de nyeste svømmere på holdet som deltog til stævnet: Care, Kamilla og Mark. De tre var til deres første stævne med os og klarede de to lange dage i svømmehallen utrolig godt. De svømmede både hurtig, vandt medaljer og deltog som en del af holdet ligesom de andre. Vi glæder os til at følge de nye talenter resten af sæsonen.
I uge 10 lavede svømmerne over 10 000 mavebøjninger til sammen. Opgaven lød på, at de skulle have lavet dem i løbet af landtræningen før de tre træningspas i uge 10, og efter lidt udregning på mobiltelefonens lommeregner tog alle alligevel lige et par ekstra og hjalp hinanden for at komme godt over de 10 000 stk.. Formålet med opgaven var at få holdet til at løse den i fællesskab selv om resultatet var ømme maver gennem ugen, og det gik så godt, at Jakob endda foreslog at holdet tog 10 000 rygbøjninger, sprællemænd og max-hop de følgende uger.
Søndag 11. marts afholdt Vest Brøndby det årlige indledende DUKA-stævne. 50 svømmere fra klubbens skoleafdeling og talenthold deltog for at kvalificere sig til amtsfinalen i april måned. Det lykkedes alle de faste og deltagende talentholdssvømmere at kvalificere sig til amtsfinalen. Nikoline, Sandra, Oliver, Sebastian og Aske deltog ikke, da de har taget bronzenålen (begrænsningen for DUKA-turneringen).
I uge 11 svømmede talentholdet de længste programmer i denne sæson. De svømmede 9-10 km pr. svømmer fordelt på de tre træningspas, og med godt humør. De længere programmer har vist os nogle seje svømmere, men også nogle tekniske ting vi har brug for at arbejde mere med.
Nu fortsætter talentholdets træning frem mod DUKA-amtsfinalen, Danske Bank Cup og klubmesterskaberne som de næste tre stævner frem mod sommeren. Men på vejen, nærmere bestemt Kristi Himmelfart, skal vi forhåbentlig skal på træningslejr i Hirtshals. Vi håber, at hele holdet deltager på turen, og vi får nogle rigtig gode dage sammen i det nordjyske i maj måned.
11.03.2007