Svømmeudvalget indbyder til Klubmesterskab 2008
Af: Poul & Peter
Svømmeudvalget har igen i år indbudt til det årlige klubmesterskab.
I år falder det meget tidligt (10., 11. og 13. januar 2008), hvor det sidste år faldt i april måned. I 2007 blev den årlige klubmester hos drengene Thomas Olsen og hos pigerne Lisbeth L. Kirkegaard. Disse to personer er store favoritter til at vinde titlen igen.
Hos drengene er der ikke mange, som er gået på pension, men hos pigerne har vi sagt farvel til nogle stykker. I år skal vi ikke opleve Helena Høj, Simone Staudt og Lærke Smidt Hansen i vandet tage værdifulde point fra Lisbeth L. Kirkegaard. Og da tilmeldingerne var kommet ind, ja så skal vi heller ikke se Ilona Ogorodnik i vandet.
Ilona Ogorodnik blev nr. 2 sidste år, så de som er tilbage i feltet, skal nok stå tidligt op for at være med. Det kan være at de to nye svømmere, Camilla Frederiksen og Christina Christensen har lært at stå tidligt op J
Men husk, vi svømmer bedst ud af 13 løb i år, hvor vi sidste år svømmede bedst i 10 løb.
Hvis vi så kigger lidt på, hvordan grupperne er inddelt i år, ja - så er der også stor spænding omkring, hvor guldet skal ligge i år.
Hos drengene i årgang 96 og yngre: Her må vi sige, at den er meget åbent i år, vi tør ikke komme med nogen favorit.
Hos pigerne i årgang 96 og 97: Her er det også meget åbent, måske en lille fordel til Katrine Holm.
Hos pigerne i årgang 94 og 95: Her kommer det igen i år til at stå mellem Amanda Sandager og Klara Strand Olesen. Hvem husker ikke sidste år, hvor de kæmpede i flere finaler om guldet, og der måtte målfotos til for at finde en vinder?
Som I kan se, er der igen i år lagt op til nogle spændende dage i Nørregårdshallen. Og I som forældre må meget gerne være med til at, sætte lidt stemning på tilskuer pladserne.
Vel mødt til en ordentlig omgang svømning!
Svømmeudvalget
Poul og Peter
07.01.2008