Søllerød udlignede...
Af: Lars Green Bach
Ved sæsonens anden dual-meet mellem Vest Brøndby og Søllerød (SNIK) løb SNIK af med sejren med sølle(rød) 8 point. Resultatet blev 327-319 i SNIK’s favør, og SNIK udlignede dermed i den samlede stilling, hvor Vest Brøndby vandt første dual-meet i september.
Dog fører Vest Brøndby stadigvæk på point, hvis vi ligger pointene fra de to runder sammen. Men forspringet er kun på 3 point, så alt tegner til en yderes spændende tredje og sidste dual-meet i marts måned.
Stævnet i Holte bød på mange opløftende elementer for Vest-svømmerne, og særligt følgende fire forhold vil jeg fremhæve:
¯ Alle Vest-svømmerne, bortset fra to, satte nye personlige rekorder
¯ Vi viste svømning på et flot teknisk niveau, fik dommerros herfor og havde ingen tekniske diskkvalifikationer
¯ Efter kun 4 ugers træning i sæsonens anden træningsperiode, hvor fokus overvejende har været på træning af de grundlæggende elementer i svømmetræningen, blev der generelt vist overraskende gode stævne- og konkurrencefærdigheder
¯ Der var tale om en solid holdindsats, hvor der blev heppet forbilledligt, og kæmpet for hvert eneste point.
Således opmuntrende kan vi nu gå på juleferie med en forvisning om at svømmerne er på rette vej frem mod forårets mange mesterskaber.
Sportslig julehilsen
Lars
17.12.2007