Udskriv siden

Månedens svømmer

Af: Lars Green Bach

Ny hæder at gå efter for klubbens 62 konkurrencesvømmere: Titlen som "Månedens svømmer"

Med hjælp fra klubbens Trivselsudvalg, er det blevet muligt for konkurrencetrænerne at igangsætte en ny månedlig begivenhed: Kåring af "Månedens svømmer" blandt alle svømmere på klubbens Talent-, Årgangs- og Elitehold.

Konkurrenceafdelingens trænere udvælger hver måned en svømmer som har gjort sig særligt positivt bemærket. Og det vi vil ligge vægt på ved udvælgelsen er såvel sportslige præstationer som det daglige engagement i træningen og i holdenes fællesskab.

Det bliver en stor udfordring for os konkurrencetrænere at udvælge svømmerne, da der heldigvis er rigtig mange af vores svømmere som gør det rigtigt godt. Vi har derfor udvalgt 5 centrale områder som vi tillægger ekstra stor vægt ved udvælgelsen:  

  • Udtagelse til landshold og regionshold
  • Præstationer til stævner
  • Fremmøde til holdets træning, stævner og aktiviteter
  • Træningsmoralen
  • Team-spirit - Engagement i holdets fællesskab

"Månedens svømmer" offentliggøres her på hjemmesiden under det særlige link på forsiden, og den valgte svømmer modtager selvfølgelig også et synligt bevis på hæderen.

Svømmehilsen fra Konkurrencetrænerne

 

 

  

 

19.10.2007