Udskriv siden

Lige ved og næsten...

Af: Lars Green Bach

Weekendens Danske Holdmesterskaber for årgangssvømmere (drenge 16 år og yngre og piger 14 år og yngre) var meget tæt på at realisere trænernes ambition om en plads i finalerundes forjættede land. Og det var måske netop årsagen til at det alligevel ikke lykkedes. At det – når alt kom til alt – mest var trænernes ambition?

Var det så trænerne og deres ambition der var på galt spor? Nej – det var holdets præstation der ikke var god nok til at kvalificeres sig til finalerunden. Holdet endte på en sammenlagt 14. plads, sølle 195 point fra finalrunden og ud af i alt 22.696 point er det under 1 % af samtlige point vi svømmede sammen.

Trænernes ambition var dannet ud fra vores konkrete vurdering af, at vi mener at VEST-svømmerne har det der skal til for at et hold kommer til finalen. Et hold der består af nogle stærke etablerede årgangsprofiler i Pernille Mouritzen, Ilona Ogorodnik og Thomas Olsen og nogle nye spændende profiler på vej frem i Amanda Sandager, Klara Strand Olesen, Joakim Lassen og Tobias Sandager. Dette sammenhold med en stigende bredde på årgangssiden generelt i VEST gennem det seneste års tid – en forudsætning for at vi kan skabe et helt DMH hold – burde have været nok til at sende svømmerne til finalen. Svømmerne i f.eks. Gladsaxe, VAT elle Gentofte er jo ikke skabt at noget helt andet end svømmerne i VEST – de er også ”bare” mennesker af kød og blod…

Det afgørende denne weekend blev således ikke det – stigende – niveau vores årgangssvømmere har, men det svømmerne præsterede. At komme til finale kræver at der bliver ”gået til makronerne” i alle 4 stævneafsnit af alle 13 svømmere! Og her kom vi til kort overfor de konkurrerende hold. Det er ikke nok at ovennævnte profiler ”leverer varen” – Alle svømmere skal ”leverer varen”, og vise vilje og engagement hver eneste gang de hopper i vandet. Det var vi ikke gode nok til – vi ”spildte” de 3 første stævneafsnit med middelmådig ”holdsvømning”, hvor det reelt kun var holdets profiler der viste vejen!

4. afsnit var alt imidlertid som forvandlet. Vi svømmede nye personlige rekorder i 10 ud af 12 løb, og alle løftede deres niveau op til det som vi trænere ved I kan, og viste af VEST-svømmere sagtens kan være med hvor det sker! Det var helt fantastisk at være vidne til - en holdpræstation når den er aller bedst! Det var bare for sent – ”toget var kørt” og kun en afgørende diskkvalifikationer hos konkurrenterne kunne have hjulpet os på vej.

Vi synes det er ekstremt ærgerligt for Jer at I misser den fantastiske oplevelse for livet en finalerunde er, når vi ved I kunne have været med, vi ved I kunne have vist hvor gode VEST-svømmerne i virkeligheden er, og ved at hvilket løft det kunne have givet til jeres svømning.

Men i svømmesporten får man ikke noget foræret. Det kræver at man kan, tør og vil satse for at leve sine drømme ud i livet, og har ambitioner om at gøre det – uanset hvordan situationen ellers er. Er ambitionen ikke til stede, bliver præstationerne kun middelmådige.

Nu blev det ikke til en finale, og vi må bruge weekendens erfaringer fremadrettet.

Det der bliver vist i 4. og sidste afsnit var utroligt opløftende og viste hvilket potentiale der ligger i Jer som svømmere, og viste at vi trænere havde noget at have vores ambitioner i. Det håber vi selvfølgelig at i som svømmere vil holde rigtigt godt fast i, og bruge frem mod nye mål i horisonten.

Udover svømmerne nævnt herover deltog Anna Fors, Christian Hansen, Christina Nielsen, Sofie Pedersen, Julian Læbel og Oliver Mirkovic på holdet. Søren Holm var med som ekstra reserve - tak for hjælpen og støtten til holdkammeraterne. Desuden fik vi strålende back-up på lægterne af søsterne Smidt Hansen og Lisbeth Kierkegaard. Tak for Jeres positive bidrag også! 

 

Svømmehilsen

Emilie, Martin, Morten og Lars

12.11.2007