Ricky beretter om efterårsferiens træningslejr i Thisted
Af: Ricky Jørgensen
Mødested på Høje Tåstrup station kl. 6.45 med et strålende humør. Vores vedholdende holdleder Bente var præcis som altid og sørgede for, at vi kom godt ombord på toget. Vi drog af sted fra Høje Tåstrup kl. 7.12. Undervejs på den lange tur blev alt udstyr taget i brug såsom computere, ipod, kort og meget andet.
Endelig ankom vi til Thisted kl. 13.00 efter 6 lange timer. Alt bagagen blev taget ud og bragt over til bussen. Vi tog bybussen op til en hovedvej, hvor vi blev sat af. Her krydsede vi vejen og gik små 200 meter.
Thy-hallen stod med åbne arme og bød os hjertelig velkommen. Vi fik udleveret nøgler til vores værelser og en ekstra nøgle til Bente og jeg. Denne nøgle kunne bruges til alle hallernes faciliteter. Dernæst var der frokost i cafeen, som faldt godt i svømmernes maver. Teamet bag alt mad mm. bestod af Jan og Waan.
Værelserne var delt op i 5 mands/kvinder-køjer, som kun skulle bruges til at sove i. Lige på den anden side lå Thisteds klubhus (5 meters gang). Her sad svømmer til tider og hyggede sig. Alt morgenmad blev indtaget i klubhuset inden vømmemorgentræningen. Det sørgede Bente for.
Svømmehallen er næsten ny. Dvs. at der var brede baner, optimal ventilation, stor ruschebane og 3 varme bassiner. Der var fri benyttelse til alle faciliteter hvilket vi slet ikke havde tid til pga. vores fulde svømmeprogram.
Træningslejeren startede fantastisk og sluttede fantastisk. Bente og mine oplevelserne med svømmerne var i særklasse. Håbede til tider at forældre var til stede for at kunne opleve deres børn. Her kommer der nogle smagsprøver på hvad vi oplevede sammen.
Svømmemæssigt blev der gået virkelig til stålet. Vi trænede 2 gange om dagen, hvilket betød, at svømmerne svømmede mellem 9 og 10 kilometer.
Mit mål med træningen er, at der bliver lagt en masse positive energier ind i træningspasset. Det at svømme skal jo helst være sjovt. Indstillingen og samarbejdet med svømmer er helt i top, og det gør selvfølgelig mit arbejde mere interessant og sjovt.
Vi havde nogle interessante oplevelser med Thisted svømmeklub. En af de helt store oplevelser var holdkapperne mod Thisted. Vest Brøndby svømmerne var helt spændt op og klar til kamp.
Holdkapperne bestod af 4 x 50 fly + 4 x 50 rygcrawl + 4 x 50 bryst + 4 x 50 crawl for både piger og drenge. Til sidst var der en fælles holdkap 8 x 50 holdmedley bestående af 4 piger og 4 drenge.
Det var sådan, at hver gang at Thisted-pigerne svømmede, slog de vores piger og omvendt, hver gang vores drenge stillede med 2 holdkaphold mod Thisted-drenge hold slog vi dem. Der var super stemning, og alle heppede på hinanden. Sidste holdkap var den fælles holdkap, hvor vi slog Thisted med hele 7 sekunder. Det var en super oplevelse at opleve svømmerne i denne kampgejst.
Der var adskellige af svømmerne som slog personlige rekorder. Jeg var godt stolt af sammenholdet, og at vi vandt dysten.
Holdkapperne var et startskud til et bedre kendskab til hinanden. Der var nogle af svømmerne, som blev inviteret til at spise hjemmelavet vafler i Thisteds klubhus. Det kan godt være, at vaflerne smagte godt, men hold da helt op et rod de efterladte sig. Bente var god af sig som altid og gjorde ekstra rent efter dem.
Den største oplevelse med svømmerne var fra start til slut. Med det mener Bente og jeg, måden svømmerne er opdraget, sammentømret og deres fornuftige indstilling til tingene. Jeg har været på træningslejer ca. 15 gange - de sidste 7-8 år fungerende som cheftræner. De erfaringer sætter mig i stand til at kunne forholde mig til Jeres dejlige børn.
Jeres børn er blevet rost til skyerne af café-ejeren og hans kone. De fortalte, at de aldrig havde oplevet børn så godt opdraget. Svømmerne fik ros for at rydde op efter dem selv, sige tak for mad, sætte stolene på plads og give en hånd med, hvor der var brug for det mm. Thisted trænerne (fhv. landstræner og mange års cheftræner) roste Vest Brøndby svømmerne for deres indstilling til, hvordan der skal trænes. De var begejstret for deres sammenhold og måden de hjalp hinanden. Der er mange rosende ord om Jeres børn og mange flere ord, end jeg kan skrive eller forklare. Jeg kan kun formidle, at der var ros fra alle, der arbejder i Thy-hallen.
Svømmerne havde to udflugter. Den ene gang var de i biografen og den anden gang bowlede de. For at dette kunne lade sig gøre låne jeg en bil af min gode ven Thomas Jørgensen. Thomas har selv været landsholdssvømmer, og ved hvor vigtigt det er, at svømmerne har det godt. En stor tak til Thomas.
Fredag strålede solen, og der var ikke en sky på himlen. Så Bente og jeg tog en lille udflugt til Sjørring Volde for at genopleve minder fra barndommen. Dernæst tog vi ud til havet i Vorupør for at opleve vesterhavet. Smukkere bliver det ikke, når solen står højt, bølgerne slår ind over stranden, mågerne flyer højt og de flotte fiskerbåde, som er blevet hevet op på stranden.
Bente er den bedste holdleder, jeg har oplevet til dags dato. Hun har alt det en holdleder skal besidde. Hun ved, hvad der vigtigt for svømmerne og for mig. Uden hende havde det bestemt ikke været en succes. Stor tak og knus til Bente fra mig.
De bedste hilsner Ricky.
PS: I kan bestemt være stolte af Jeres børn.
19.10.2008