Udskriv siden

Sponsorstævne 6. januar 2011

Af: Mette Hansen

I konkurrenceafdelingen afholder vi torsdag 6. januar 2010 det årlige sponsorstævne på Nørregård fra kl. 17 til 20.

OBS det var oprindeligt annonceret til fredag den 7. januar. Men det har vi måtte flytte pga. haltider.

HVAD er sponsorstævne?

Mange har svømmet det før, og til jer kan jeg sige, at vi gør som vi plejer. Til alle nye kan jeg kort fortælle, at det handler om en hyggelig aften i hallen, hvor alle hold i K-afdelingen er samlet og giver den fuld gas.  Minitalent og talenthold svømmer nonstop i 1 time og derefter årgangs- og elitehold i 2 timer.

Svømmerne har inden stævnet indgået aftaler med personlige sponsorer. Det kan være alt fra bedsteforældre, mor eller fars arbejde, en lokale tømrer, bageren på hjørnet eller en stor virksomhed. Alle sponsorer giver et aftalt ørebeløb pr. svømmet meter.

Alle baner tælles og klubben sender faktura ud til alle sponsorer.

OBS svømmeren beholder selv halvdelen af det han/hun svømmer ind. Den anden halvdel går til fælleskassen i klubben.

Her finder I vores sponsorkontrakter. Der 3 sider. Den første er sponsorens kopi. Den anden er svømmerens kopi, som medbringes til stævnet og på side 3 er der lidt information om klubben og sponsorstævnet, som man kan vise og eller forklare ud fra, når man er på ”sponsorjagt”.

Juletiden bliver god til at få ”familiesponsorer”, mens virksomheder og forretninger forhåbentligt har haft en god julehandel.

Svømmerens egne sponsorpenge går som sagt ind på svømmerens egen konto i klubben, som styres af kassereren.  Fra den kan man betale klubtøj, egen betaling til stævner (startpenge), egenbetaling til træningslejr osv. Vi skal i 2011 på træningslejr til Sverige i påsken.

OBS hvis man melder sig ud af klubben eller stopper med konkurrencesvømning, får man sin konto udbetalt.

Vi har arbejdet på at forbedre klubbens økonomi, og det går godt, så vi kan finansiere en stadig større del af vores konkurrenceaktivitet.

MEN vi kommer ikke udenom, at svømmerne også må yde et bidrag, når vi skal ud til stævner og træningslejr - SÅ STØT OP SPONSORSTÆVNET.

Program:
17.00 til 18.00 – minitalent og talenthold
18.00 til 20.00 – årgangs- og elitehold

I skal møde ½ time før I skal i vandet til opvarmning og aflevering af kontrakter.

Med venlig hilsen

Fritz Ganzhorn
Næstformand
Leder K-afdelingen

25.12.2010