Klubmesterskab
Af: Aage Rønn
Lisbeth Kierkegaard klubmester for 2. år i træk – Thomas Olsen klubmester på herresiden
Lisbeth Kierkegaard klubmester for 2. år i træk – Thomas Olsen klubmester på herresiden
Lisbeth Kierkegaard blev for 2. år i træk klubmester på damesiden, mens Thomas Olsen blev ny klubmester på herresiden. Det blev resultatet af klubmesterskabet i Vest Brøndby i weekenden den 21. og 22. april.
I alt 55 svømmere (31 piger og 24 drenge) fra klubbens konkurrenceafdeling stillede op til konkurrencen, der blev afviklet fredag aften og lørdag eftermiddag. Klubmestrene kåres som de to svømmere, der har fået flest point i 10 forskellige distancer. Lisbeth opnåede i alt 5696 point og Thomas Olsen opnåede 4896 point. Nr. 2 blev henholdsvis Louise Delani med 5506 point og Christian Hansen med 4393 point.
Lisbeth Kierkegaard blev desuden kåret til årets seniorsvømmer i Vest Brøndby, da hun har vundet bronze ved Sjællandsmesterskaberne i 400 meter individuel medley og desuden gennem sæsonen kvalificerede sig til en række finalepladser ved danske mesterskaber og store stævner.
Årets juniorsvømmere blev Simone Staudt og Andreas Snitkjær. Årets årgangssvømmere blev Ilona Ogorodnik og Thomas Olsen.
Årets træner blev klubbens cheftræner Lars Green Bach, som er nået langt med svømmerne i hans første sæson i klubben.
Sådan blev pokalerne fordelt og med begrundelse.
Årets Svømmer: Lisbeth Kierkegaard. Sæsonens bedste resultater på seniorniveau, med bronzemedalje til SRØ kortbane som det bedste. herudover flere finaledeltagelser ved DM-K og Nationalt Grand Prix.
Årets Juniordreng: Andreas Snitkjær. God til at sprede god stemning omkring sig, før under og efter træning, og ved at udvikle sig til en af klubbens hurtigste brystsvømmere.
Årets Juniorpige: Simone Staudt. Finale ved DM-K og klubbens bedst placerede svømmer på juniorranglisten med en 12. plads.
Årets Årgangsdreng: Thomas Olsen: Adskillige medaljer ved SRØ årgangsmesterskaber. Udtaget til integreret TalentUdviklingProgram for årgangssvømmere. Stabil og meget meget seriøs træningsindsats.
Årets Årgangspige: Ilona Ogorodnik. Adskillige Medaljer ved SRØ årgangsmesterskaber. udtaget til TUP årgang. Meget tæt på kravtid til Ungdoms-OL (kun 0,5 sekunder fra...).
Årets Fund - drenge: Tobias Melander, han har f.eks skåret 18 sek af i 100 fly - i et løb, og idag til klub skar han 17 sek af i 100 bryst. Han har også fået en del kravtider til DÅM, på trods af at han i december havde så meget stævneskræk, at han meldte afbud til et stævne...
Årets Fund - piger: Klara Olesen, nr. 4 til sjællandske årgang i 100ryg, startede sæsonen som nervøs talentholdssvømmer og ligger nu og svømmer flot på årgangsholdet. Har på 4 mdr har skåret ca.20 sek af 100 m ryg og har fået 4 kravtider til DÅM
Fidusen: Sebastian Mirkovic. Han er bare en lille fidus, en sjov fætter som gerne underholder til stævner med stunt-numre og mærkelige roller uden grund, men meget sjovt. Han var den yngste dreng til områdemesterskaberne, og tøffede også bare rundt med de store - som en lille fidus (måske) også gør....?
Årets Badebold: Balder Rasmussen.
Årets 4’er: Ny pris, indstiftet af Cheftræner Lars Green Bach, som tildeles årets bedste holdkap. Prisen gik til Simone Staudt, Helena Høj, Laura Smidt Hansen og Pernille Mouritzen for 4x100m rygcrawl svømmet ved de Danske Mesterskaber for Hold. Selvom holdet deltog i 3. division, svømmede pigerne i denne holdkap en tid, der var blandt de 10 hurtigste i Danmark ved disse mesterskaber!
Sådan blev pokalerne fordelt
-
Årets træner: Lars Green Bach
-
Årets svømmer: Lisbeth Landtved Kierkegaard
-
Årets junior pige: Simone Staudt
-
Årets junior dreng: Andreas Snitkjær
-
Årets årgangspige: Ilona Ogorodnik
-
Årets årgangsdreng: Thomas Olsen
-
Årets 2. holdssvømmer: Joakim Lassen
-
Årets talentholdssvømmer: Xenia Bonnén Sjøgren
-
Årets Badebold: Balder Linnet Rasmussen
-
Fidusen: Sebastian Broksø Mirkovic
-
Årets 4’er: 4x100m Rygcrawl: Simone Staudt, Helena Høj, Laura Smidt Hansen, Pernille Mourtizen
-
Årets official: Pia Hansen
-
Årets aktive: Peter Marker-Pedersen
25.04.2007