Udskriv siden

Månedens svømmer 2007-2008

April 2008

Kathrine Holm (1996), årgangsholdet, er månedens svømmer for april 2008.

Månedens svømmer for april er Kathrine Holm fra Årgangsholdet. Kåringen sker på baggrund af en stabil træningsindsats igennem hele sæsonen, og særligt i april, et kæmpe socialt bidrag på holdet, samt en meget flot indsats til både SRØ Område- og Regions Mesterskaberne.

Kathrine yder en kæmpe indsats hver gang til træning. Hendes moral og fightervilje er unik, og Kathrine holder sig aldrig tilbage i de lange hårde serie. På trods af en generelt meget højt niveau til træning, så har Kathrine alligevel formået er yde endnu mere igennem hele april måned. Kathrine tager mere ansvar på holdet på træningsmæssigt og socialt, og hun er derfor en meget stor del af hele Årgangsholdets flotte fremgang. Vi trænere er meget stolte over Kathrine, der bedst betegnes som et brokke-hoved med glimt i øjet. Kathrines indsats er et forbillede for de yngre svømmere på holdet, og en en advarsel til de ældre om, at her kommer en pige med fart på!

Vi vil gerne ønske Kathrine Holm er stort tillykke med titlen Månedens Svømmer, og ønske hende tillykke med hendes flotte sæson, der senest blev belønnet med en flot oprykning til Eliteholdet.

 

K-trænerne

 

 

Marts 2008

Laura Smidt Hansen (1992) fra Eliteholdet er månedens svømmer for marts 2008. Kåringen sker primært på baggrund af en super træningsindsats over en længere periode.

Laura Smidt Hansen, månedens svømmer marts 2008

Laura kender ikke til ordet sur, hun bidrager altid til træning med sit gode humør, og er ikke bange for at gå forrest, når der skal kæmpes. Lauras bidrag socialt på holdet er usammenligneligt, hun er altid centrum for de sociale begivenheder på Eliteholdet.

Laura havde indtil for nylig kæmpet med sine gamle rekorder og med sig selv under stævnerne. Men igennem en målrettet indsats og stor velvillighed til at forsøge noget nyt, så er de gamle rekorder begyndt at stå for fald. Til Brøndby Swim Cup blev hendes flere år gamle rekord i 200fri slået med tiden 2.13.70. Et løb hun længe har kæmpet for at finde nøglen til. Men til de sidste tre stævner er der svømmet mange personlige rekorder, og hun har virkelig fået rykket sit niveau. Kronen på værket kom til Danske Mesterskaber for Hold hvor hun var en af de bærende kræfter, og hun beviste, at hun er til at regne med på trods af mange løb og høje forventninger. Der kom flere rekorder i hus, og ikke mindst støttede hun godt op om de andre under stævnet..

 

Stort tillykke til Laura!!

Konkurrencetrænerne

 

Februar 2008

Sebastian Broksø Mirkovic fra Årgangsholdet er månedens svømmer for februar 2008. Dette sker på baggrund af hans kæmpe bedrift til Områdemesterskaberne på Falster.

Sebastian Broksø MirkovicSebastian har siden årsskiftet for alvor taget fat i den daglige træning. Sebastian tager ansvar omkring hele holdets udvikling og socialt bidrager Sebastian med sit gode humør. Sammen med Oliver og Mads, er Sebastian ofte klar med en kvik bemærkning i de hårde serier.

Sebastian har vist de ældre svømmere på holdet, at de i fremtiden skal passe på klubbens nye rygcrawl-stjerne. Sebastian har svømmet stabilt til alle sæsonens stævner, men som før skrevet, så slog han for alvor igennem på Falster. Med ikke mindre end otte guld medaljer var Sebastian klubbens mest vindende svømmer, og hans bedrift lover godt om hans svømmemæssige fremtid. Sebastian opnåede en måned senere endnu en stor bedrift, da han fik kravtid til Sjællandsmesterskaberne, som svømmes i Herlev 12.-13. april. Her forventer vi trænere, at Sebastian tager næste skridt frem mod sæsonens største mål: DÅM.

Vi vil gerne ønske Sebastian et stort tillykke!

K-trænerne

 

Januar 2008

Xenia Bonnén Sjøgren fra Talentholdet blev månedens svømmer for januar 2008 med følgende begrundelse:

Xenia Bonnén Sjøgren, månedens svømmer januar 2008


I januar måned har Xenia vist rigtig god træningsindsats. Hun har været til stede stort set hver gang, og har vist resten af holdets svømmere, at man sagtens kan svømme hurtigt og gøre det godt, selv om der er mange svømmere i vandet og også mange nye svømmere på holdet.
Xenia svømmer nu med holdets hurtigste gruppe, og forsøger at blive bedre til hver eneste træningspas. Det er vigtigt for de yngste og nyeste svømmere at se, hvordan talentholds- og konkurrencetræningen skal klares, og det er Xenia et rigtig godt eksempel på.

Den gode træningsindsats gav pote til områdemesterskaberne i starten af februar, hvor hun var den eneste Talentholdspige, som svømmede sig til medalje. I 100 ryg og 200 ryg kvalificerede hun sig til sjællandske årgangsmesterskaber (SRØ) og tiden i 100 ryg var også kravtid til danske årgangsmesterskaber (DÅM).

Det bliver rigtig spændende at følge Xenia resten af sæsonen med de to store mesterskaber i vente!


Mange gange tillykke!

Konkurrencetrænerne


 

December 2007

Joachim Ostehammel er udnævnt til månedens svømmer for december 2007 med følgende begrundelse:

Joachim Ostehammel, månedens svømmer december 2007Joachim Ostehammel, 1995, har i december, over julen og i starten af januar lavet rigtig gode resultater til stævner, men også til træning. Ved venskabsstævnet 8. januar 2008 i Hvidovre var Joachim klart den hurtigste fra holdet i 50, 100 og 200fri. Og til klubmesterskaberne viste han også store personlige rekorder i medley, 400fri og rygcrawl. Tiderne fra tirsdagens stævne blevet da også yderligere forbedret! Alt sammen resultater af hans gode og koncentrerede træningsindsats.

Det er blevet vigtigt for Joachim at have teknikken på plads. Til hvert træningspas er han interesseret i at blive ”kritiseret” (som han selv formulere det), og tager de tekniske rettelser til sig, arbejder med det og vender tilbage med nye spørgsmål.

Joachim er blevet en god træningskammerat for resten af holdet, hans glæde og gejst smitter, og som vi også har set her til klubmesterskaberne, kan Joachim hygge sig med og få hele konkurrenceafdelingen til smile og grine med sig.

Vi vil gerne ønske Joachim tillykke!

Konkurrencetrænerne

 

November 2007

Søren Holm er udnævnt til MÅNEDENS SVØMMER for november med følgende begrundelse:

Søren Holm

Søren har efter et lidt flagrende engagement i sæsonens første par måneder, virkelig ændret karakter i hans engagement i Eliteholdets anden træningsperiode. Søren har leveret det ene gode træningspas efter det andet, hvor han virkelig har presset sig selv fysisk, flyttet sine grænser for hvor hurtigt han kan svømme til træning, og vi har oplevet, at han har været yderst koncentreret om at udvikle sig teknisk som svømmer ligeså. Søren har deltaget i næsten alle morgentræningspas i perioden og bidraget til det sociale miljø omkring morgentræningen med sin positive attitude.

Og sportsligt er Søren allerede begyndt at få udbytte at sin markant forbedrede indsats – således satte Søren personligt rekord på 100m fri ved Dual-meet i Holte med hele 6 sekunder!

Endelig viste Søren et stort engagement i holdets fællesskab, ved at deltage ved alle fire afsnit af Danske Mesterskaber for Hold for Årgangssvømmere i Vesterbro Svømmehal, til trods for at han ingen løb havde under mesterskabet. En fornem og uselvisk støtte til holdkammeraterne.

 

Vi vil gerne ønske Søren et stort tillykke!

Konkurrencetrænerne

  

Oktober 2007

Tobias Melander er udnævnt til månedens svømmer for oktober med følgende begrundelse:

Tobias Melander, månedens svømmer november 07Tobias har fra sæsonstarten gået forrest i den daglige træning. Med kun én fraværsdag i både september og oktober, er Tobias Årgangsholdets flittigste og hyppigst deltagende træningskarl.

Tobias har vist resten af klubben, og i særdeleshed Årgangsholdet, at en god og stabil træningsindsats betaler sig. Han har til sæsonens tre første stævner vist utrolig flotte takter for fremtiden, og hver gang været blandt holdets bedste. Med en forrygende udvikling i butterfly og medley, så slog Tobias for alvor igennem til Frederiksberg Cup, og viste hele hallen, at 200 butterfly er en disciplin han i fremtiden vil mestre.

Tobias er en personlighed man ikke kan undgå at beundre. Han er en fornøjelse at træne, og hans særlige indsats fortjener i høj grad denne udmærkelse. Tobias er holdets spasmager, og han er altid god for en kæk bemærkning – eller er det hundred? Forsæt med det flotte arbejde!

Vi vil gerne ønske Tobias et stort tillykke!

Konkurrencetrænerne

 

September 2007

Så er det blevet tid til at kåre månedens svømmer for sæsonopstarten 2007. Trænerne i konkurrenceafdelingen udvælger én svømmer, som har gjort sig ekstra positivt bemærket i måneden. Følgende fem kategorier er de primære parametre for udvælgelsen:

  • Udtagelser til landshold og regionshold
  • Præstationer til stævner
  • Fremmøde til holdets træning, stævner og aktiviteter
  • Træningsmoral
  • Team-spirit - Engagement i holdets fællesskab

Thomas Olsen, månedens svømmer september 2007

I august måned 2007 blev Thomas Olsen (eliteholdet) udtaget til Dansk Svømmeunions iTup-program. Thomas er udtaget til iTup årgangsbruttotruppen 1a med 17 andre danske svømmere i årgangene 1992 for drenge og 1994 for piger på baggrund af opnåede FINA-point. Kravet er mindst 625 point, hvilket Thomas har opnået både i 400fri, 800fri og 1500fri, og udtaget pga. sine 652 point i 800fri. Udtagelsen betyder, at han vil deltage i en række træningssamlinger og aktiviteter med bruttotruppen gennem sæsonen. Det vil hjælpe ham til at blive en endnu bedre svømmer, bevare det høje nationale niveau og forberede ham til en forhåbentlig international karriere.

På grund af Thomas’ udtagelse til iTup, hans fremmødeprocent på 100 i september måned og en god sæsonstart, hvor han har vist overskud til at støtte kammeraterne på eliteholdet, har vi valgt Thomas Olsen som månedens svømmer.

Vi vil gerne ønske Thomas mange gange tillykke!!

Konkurrencetrænerne