Minitalentholdet er det første af fire niveauer i Vest Brøndbys
konkurrenceafdeling og fungerer som et trin mellem skole - og
konkurrenceafdelingen.
Formålet med holdet er, at give børnene en (blød) introduktion til
konkurrencesvømning, idet vi, som trænere, fokuserer på det tekniske element i
svømning, men samtidig har leg med undervisningen. Herigennem ønsker vi at
fastholde børnenes glæde og interesse for svømning.
Vi bruger tid på grundigt at udvikle svømmernes tekniske færdigheder inden for
de fire stilarter (crawl, rygcrawl, bryst og butterfly) og andre dele af
svømningen såsom vendinger, hovedspring og afsæt.
Disse færdigheder viser svømmerne i løbet af sæsonen til en række stævner
f.eks. Brøndby Swim Cup og klubmesterskabet, hvor vi lægger vægt på, at
svømmerne får en god oplevelse samt får mulighed for at konkurrere mod deres
holdkammerater.
Der kommer løbende nye svømmere på holdet i takt med at
minitalentholdssvømmere rykke videre på Talentholdet.
Det vigtigste for nye svømmere på Minitalentholdet:
- Svømmeren er i alderen 8 til 11 år.
- Svømmeren er glad for at svømme og er interesseret i at lære nye ting
- Svømmeren har godt kendskab til crawl og rygcrawl
- Svømmeren bevæger sig frit og sikkert i vandet