Udskriv siden

Eliteholdet

Eliteholdet er klubbens sportslige "flagskib" – det er her klubbens bedste svømmere træner. Holdets sportslige niveau er, at svømmerne minimum har kravtid til Danske Mesterskaber i sin årgang.

Svømmerne på Eliteholdet træner op til 10 gange om ugen – og derudover kommer styrke- og landtræning. Der er individuelle aftaler omkring den samlede træningsmængde på eliteholdet i forhold til svømmerens talent, udvikling og satsning.

For svømmerne på Eliteholdet forventes det:

  • at de har ambitioner om at blande sig i toppen af dansk svømning
  • at de vil træne det, som er nødvendigt for, at de kan udvikle sig som svømmer
  • at de deltager i holdets stævner og træningslejre
  • at de deltager i klubbens øvrige aktiviteter, når det forventes af dem
  • at de bakker op omkring holdet, deres holdkammerater og deres præstationer.

I Eliteholdets træning satses på specialediscipliner inden for såvel disciplin og distance, og med at finjustere og optimere det tekniske fundament herfor. Derudover arbejdes der med 5 centrale aspekter:

  1. Svømmerne skal være 100 % fokuseret på sine mål og det ,de laver her og nu!
  2. Svømmerne kan aldrig svømme for hurtigt til træning!
  3. Ved at træne godt er det ikke bare den enkelte svømmeren selv, der bliver en bedre svømmer – holdkammeraterne bliver det også, fordi de får en bedre sportslig sparring! Og dermed bliver alle svømmerne bedre i den sidste ende.
  4. Svømmerne har alle et ansvar for at støtte sine holdkammerater i træningen og til stævner, så alle holdets resultater bliver bedre!
  5. Det handler om at komme først!

Oprykning til holdet sker på baggrund af en sportslig vurdering af den enkelte svømmeres talent og udviklingsmuligheder og af muligheden for at bidrage til fællesskabet på holdet.